Kære Fisk
Her er jeg med mine lunger, åndenød, jeg kan ikke lade være med at
trække vejret, svingninger i luft = lyd = musik, jeg kan ikke lade være.
Det er den vedblivende ånden, som får mig til at føle mig så kødfuld,
krampagtig.
Paradoks.
Jeg har prøvet at samle mine tanker om det gode liv, jeg føler mig som
en advokat som procederer eller en nar som forfører:
Musik, børn, bøger, kærlighed, sex,
vin,
ingen sygdom i hjemmet,
teater, by, selskab,
kærlighed, omsorg, nærhed, bevidsthed,
udvidelse,
kunst, kvalitet, meningsfuld beskæftigelse,
godt helbred, mad på bordet og fest og farver. Og fred i verden, selvfølgelig.
Mine børn. Overskud af lykke, at have en succesfuld
dialog med mennesker, glæde og nysgerrighed over for resten af livet,
min dejlige kone. Mere glæde end sorg, ro især indre
(rød) (rød) (rød) (rød) (rød) (rød)
ro, overskud … hmm … kærlighed, varme, frihed.
Spise.
Sove.
… hm … håber …
kh Fugl
Kære Fisk
Min åndenød, en invitation.
Er åndenøden en invitation til at være opmærksom på lyd? Mislyd? Du
siger ikke noget. Musik = lyd = svingninger i luft, men hvorfor ikke i
vand, det var slet ikke det, jeg ville sige: Musik = lyd = svingninger =
at vende vrangen ud på selv = at trække vejret. Noget så konkret og så
abstrakt. Ånd. Livets stemme. Jeg er så porøs.
Hører du? Hører du (især) kvinders parfume, synes du jeg er (rød) basilikum?
Det løber ud gennem masken for mig. Frit fald,
frit, frit …
håber? Nuancer som: alt og intet, bare nuancer. Alt og intet, nuancer.
Paradoks. Håber det kan bruges.
kh Fugl
Skrevet til cd’en Fish and Fowl med musik af Juliana Hodkinson og Niels Rønsholdt, Scenatet/Dacapo 2010.